06 Oplysningstid og vejen til demokrati

Fra hvilken tid stammer princippet om ligestilling?. Vikingetiden. Oplysningstiden. Renæssancen.

Hvad kaldes perioden, som varede fra 1700 til 1849?. Oplysningstiden. Enevælden. Reformationen.

Hvilken opfattelse byggede oplysningstiden på?. At befolkningen gennem oplysning, tolerance og kritisk tænkning kunne blive friere og bedre mennesker. At befolkningen skulle stole blindt på kongevældet for at kunne blive friere og bedre mennesker. At oplysninger om kongevældets beslutninger skulle være frit tilgængelige for befolkningen.

Fra hvilken tid stammer ideen om, at borgerne har ret til frihed?. Oplysningstiden. Vikingetiden. Renæssancen.

Hvilke idealer var den europæiske oplysningstid præget af?. En række bizarre skønhedsidealer. Religiøse idealer. Idealer om fornuft og frihed til den enkelte.

Hvad kaldes den historiske periode omkring 1700-tallet, hvor ideer om kritisk tænkning, fornuft og frihed blev udbredt i Danmark?. Mellemkrigstiden. Provisorietiden. Oplysningstiden.

Hvornår opstod princippet om ytringsfriheden i Danmark for første gang?. i midten af 1700- tallet. i midten af 1500- tallet. i midten af 1600- tallet.

Hvornår begyndte oplysningstidens ideer at sprede sig i Danmark?. Fra midten af 1700-tallet. Fra slutningen af 1600-tallet. Fra begyndelsen af 1800-tallet.

Hvilken krise gennemgik Danmark i første halvdel af 1700-tallet?. En økonomisk krise grundet salg af de danske kolonier. En økonomisk krise i kirken. En økonomisk krise i landbruget.

Hvad indførte kongen i 1733. Ytringsfriheden. Kongeloven. Stavnsbåndet.

Hvornår blev stavnsbåndet indført?. 1788. 1733. 1792.

Hvilken betydning havde stavnsbåndet?. Alle bønder skulle give ekstra økonomisk støtte til kirken. Alle bønder skulle blive på det godt, hvor de var født, indtil de var 40 år. Alle bønder skulle give økonomisk støtte til de togter, der skulle genvinde tidligere danske kolonier.

Hvordan skulle godsejerne gengælde den sikrede arbejdskraft?. Godsejerne skulle stille nogle af deres bønder til rådighed som soldater til hæren. Godsejerne skulle afgive jord til kongen. Godsejerne skulle betale ekstra i skat.

Hvad var de fleste bønder i Danmark ved stavnsbåndets indførelse?. Velhavende. Selvejerbønder. Fæstebønder.

Hvad skulle fæstebonden gøre for godsejeren?. Betale afgift og arbejde gratis. Arbejde på godsejerens jord mod betaling. Stå for husholdningen på godset.

Hvornår blev stavnsbåndet ophævet?. 1788. 1733. 1792.

Hvad var et vigtigt resultat af landboreformerne?. Bønderne mistede deres jord. Bønderne kunne eje jord. Bønderne flyttede ind til byerne.

Hvilken mulighed fik fæstebønderne blandt andet efter at stavnsbåndet blev ophævet?. De kunne efterfølgende leje jord af godsejerne. De kunne efterfølgende selv vælge hvilken godsejer, de ville arbejde for. De kunne efterfølgende eje jord.

Hvad gjorde de landmænd, som ikke havde muligheden for at blive selvejende landmænd?. Arbejdede som landarbejdere. Tog arbejde i byerne på fabrikker. Mange blev arbejdsløse.

Hvordan udviklede landbruget sig i løbet af 1800-tallet?. Landbruget begyndte at dyrke nye former for afgrøder. Landbruget blev moderniseret med flere maskiner. Fra et middelalderligt system med fæstebønder til et mere moderne landbrug med selvejende bønder.

Hvilke krige blev Danmark indblandet i ved slutningen af 1700-tallet?. Krigene i Rusland. Svenskerkrigene. Napoleonskrigene.

Hvad hed den nye befolkningsgruppe, som opstod i 1800-tallet?. Husmændene. Underklassen. Fæstebønderne.

Hvor blev gårdene flyttet hen efter landboreformerne?. Tættere på storbyerne. Ind til landsbyerne. Hen til bondens egen jord.

Hvilken industri blomstrede i Danmark i sidste fjerdedel af 1700-tallet?. Landbrug. Tobaksproduktion. Søfart.

Hvad kaldes perioden, hvor København udviklede sig til at være en international storhavn?. Oplysningstiden. Industrialiseringen. Den Florissante Periode.

Hvornår begyndte Englandskrigene?. 1801. 1792. 1789.

Hvad gjorde briterne for at forhindre Napoleon 1. i at bruge de danske krigsskibe?. Briterne købte den danske flåde. Briterne beslaglagte den danske flåde. Briterne indgik en alliance med Danmark.

Hvem underskrev grundloven i 1849?. Margrethe 1. H. C. Andersen. Frederik den 7.

Hvorfor bombede Storbritannien København?. For at undgå at Napoleon den 1. kunne bruge danske skibe til at blokere for Storbritanniens krigsskibe. For at ødelægge Danmarks økonomi ved at bombardere landets storhavn. For at erobre Danmark.

Hvornår foregik Københavns Bombardement?. 1801. 1807. 1792.

Hvilken side valgte Danmark i Napolenskrigene efter nederlaget i 1807?. England. Danmark holdt sig neutral. Frankrig.

Ca. hvor længe havde Danmark enevælde?. 200 år. 500 år. 400 år.

Hvem kunne vælge medlemmer til Rigsdagen?. Velhavende mænd over 30 år. Mænd og kvinder over 25. Kvinder over 40 år.

Hvem tabte Napoleonskrigene?. England. Frankrig. Nederlandene.

Hvilken del af befolkningen kunne efter 5. juni 1849 vælge medlemmer til Rigsdagen?. Mænd over 30 år. Mænd og kvinder over 30 år. Kvinder over 30 år.

Hvad kaldes Napoleonskrigene i Danmark og hvorfor?. Bonapartekrigene fordi Danmark kæmpede mod Napoleon Bonaparte. Englandskrigen fordi Danmark var allierede med Frankrig mod England. Den franske revolution, Danmark var på Englands side.

Hvad var kravet for at blive medlem af Landstinget?. Man skulle være fyldt 40 og have en høj indkomst. Man skulle være fyldt 30 og være veluddannet. Man skulle være fyldt 25 og være af adelig herkomst.

Hvordan var Grundloven sammenlignet med andre landes forfatninger ved dens indførsel?. Mindre demokratisk end andre landes forfatninger. Meget demokratisk og liberal. Forfatningerne i de europæiske lande var nærmest identiske.

Hvad hed Danmarks første frie forfatning?. Stænderloven. Kongeloven. Danmarks Riges Grundlov.

Hvad hed parlamentet i Danmark ved grundlovens indførsel?. Rigsdagen. Rigsretten. Rigstinget.

I hvilket år udbrød der revolution i mange europæiske hovedstæder. 1848. 1857. 1875.

Hvad krævede borgerskabet i København af kongen i marts 1848?. At Frederik 7. skulle gå i krig mod Sverige. At Frederik 7. skulle indføre en fri forfatning. At Frederik 7. skulle abdicere.

Hvad blev Kong Frederik den 7. nødsaget til at gøre i marts 1848?. At fratræde sig sin post som konge. At indføre en fri forfatning og fremover regere landet i samarbejde med folket. At afgive Danmark til Norge.

Hvornår regerede Frederik 7.?. 1856-1899. 1848-1863. 1838-1843.

Hvad indebar stavnsbåndet?. At bønderne skulle blive på det gods, hvor de var født, indtil de var 40 år. At bønderne skulle aftjene værnepligt. At bønderne var ligestillet med adelen og borgerstanden.

Hvordan blev Danmark involveret i Englandskrigene?. Frankrig angreb Danmark, grundet utilfredshed over at Danmark både handlede med Frankrig og Storbritannien. Storbritannien angreb Danmark, grundet utilfredshed over at Danmark både handlede med Frankrig og Storbritannien. Danmark angreb England for at vise støtte til Frankrig.

Hvad var udfaldet af Slaget på Reden i 1801?. Danmark besejrede Storbritannien. Storbritannien besejrede Danmark. Frankrig besejrede Storbritannien.

Hvor gammel skulle man være for at blive valgt til Folketinget da Grundloven blev vedtaget?. 30. 25. 40.

Den 5. juni 1849. lykkedes det den første danske revolution at afsætte kongen. gik Danmark ind i Napoleonskrigen. underskrev kong Frederik 7. Danmarks første frie forfatning.

Hvilke to lovgivende instanser fik Danmark ved indførelsen af Grundloven?. Folketinget og landstinget. Kongeretten og bondetinget. Landsretten og højesteretten.