INDFØDSRETSPRØVEN

Hvad bygger det danske demokrati på?. Basisloven. Kerneloven. Grundloven.

Hvad skal der til at ændre grundloven?. Tilslutning fra både Folketinget og befolkningen. En folkeafstemning. Mindretallenes accept.

Den Danske Grundlov er... Ikke længere tidssvarende. En fast, men rummelig ramme om det danske folkestyre. Blevet ændret ofte for at passe til samtiden.

Grundloven er med til at sikre hvilket?. Politiske stabilitet og borgernes grundlæggende rettigheder. Kongemagten. Den Danske nation.

Hvem havde stemmeret frem til 1915?. Mænd over 21 år. Mænd over 30 år. Mænd over 25 år.

KØNSLIGESTILLING Hvornår fik danske kvinder stemme- og valgret?. 1815. 1915. 1715.

Grundloven blev ændret i 1866, 1915, 1920 og. 1952. 1951. 1953.

Grundloven af 1953 er. har intet til fælles med grundloven af 1849. meget anderledes end den originale grundlov af 1849. stadig overvejende baseret på grundloven af 1849.

Hvad kaldes det, når befolkningen vælger repræsentanter til Folketinget?. Et repræsentativt demokrati. Folkets demokrati. Et parlamentarisk demokrati.

LIGHED FOR LOVEN Hvordan grundlovens tredelingen af magten delt op?. Dømmende, udøvende og anderkendende. Lovgivende, anderkendende og retslige. Lovgivende, dømmende og udøvende.

Statens magt er tredelt i ... kongefamiliens magt, den lovgivende magt og den dømmende magt. den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt. folketingets magt, regionernes magt og kommunernes magt.

Hvad er domstolenes opgaver?. Aedre lovgivning og lave ny lovgivning. Afgøre konflikter mellem borgere og mellem borgere og stat. Administrerer hvordan love forvaltes i praksis.

Danmark er. en republik. et monarki. en republik med en dronning som statsoverhoved.

Hvad er hovedformålet med magtens tredeling?. At sikre en rimelig fordeling af magt til statens forskellige organer. At forhindre at magten i samfundet bliver misbrugt. At sikre en effektiv implementering af nye love.

Folkestyret i Danmark kan bedst beskrives som. Både direkte og indirekte demokrati. Udelukkende indirekte demokrati. Udelukkende direkte demokrati.

FORENINGSLIV OG FRIVILLIGHED Hvad får Danmark i forbindelse med optagelsen af Grundloven i 1949?. Flere foreninger. Foreningsfrihed. Statsstøtte til foreninger.

Hvilken rettighed er sikret i grundloven?. Retten til at holde ferie. Retten til at bære et våben. Retten til at danne en forening.

Har alle ret til at danne foreninger i Danmark?. Nej. Ja.

Hvad kalder man retten til at mødes med andre?. Foreningsfrihed. Religionsfrihed. Forsamlingsfrihed.

Hvad sikrer de danske borgere grundlæggende frihedsrettigheder?. Kongehuset. Grundloven. Folketinget.